Ved en bindevævsmassage arbejdes der med at få løsnet op for bindevævet både manuelt med forskellige massageteknikker samt med sugekopper. Det fremmer skelet muskulaturens tilstand i form af øget elasticitet, smidighed og fugtighed.
Det øger blodgennemstrømningen i muskler, væv, bindevæv, led og indre organer og forbedrer metabolismen (dvs optagelse, nedbrydning og omdannelse af stoffer i kroppen). Den løsner affaldsstoffer der ligger lagret i bindevæv og muskler. Den øger udrensningen og stimulerer lymfedrænagen.
Bindevævsmassagen kan afhjælpe smerter i muskler og led fx pga hård fysisk træning, ensartet arbejde, dårlig arbejdstillinger. Den kan også afhjælpe en frossen skulder og andre led problematikker samt behandling af cellulite. Og gør restitutionstiden kortere ved sportsudøvelse og træning.