Karmisk healing er en dybdegående healing, der kan løsne op for de gamle karmiske bindinger, der ikke længere er hensigtsmæssige for dig i dag, men som stadig gør, at du har nogle overbevisninger, der gør livet svært.
Med en karmisk healing bliver der renset ud på det mentale plan, det følelsesmæssige plan, det fysiske plan og på det sjælelige plan. Derfor kan det tage tid efterfølgende at komme på plads i kroppen igen, da de gammelkendte måder, at være i livet på ændres. Så det er vigtigt, efterfølgende, at give tid og plads til at alt ligesom falder på plads igen.
Før og efter en behandling
Vær opmærksom på hvad der sker med dig følelsesmæssigt, mentalt og fysisk før og efter en karmisk healing. Der kan dukke temaer op fx i forhold til andre mennesker, til hvordan du ser og forholder dig til dig selv og din omverden.